Om Karen Vibe studio

Karen Vibe - studio er en enkeltmands-virksomhed, hvor der produceres  lædervarer efter de gamle saddelmagerteknikker. Det tager tid, og langsomhed anses her for at være noget positivt, da den mindste lille fejl kan være uoprettelig og ødelægge et helt produkt. 

Virksomheden er drevet af Karen Vibe Christensen og har hjemme i Vejle. Passionen bunder i en fascination af, og glæden ved at skabe noget holdbart og unikt.

Jeg tilstræber et formsprog som på én gang er både enkelt og raffineret. Enkelt fordi det gør produkterne nemme at bruge, og raffineret så man har  lyst til at bruge dem i mange år.

Kernelæder er et ægte naturprodukt, og det er nordisk og autentisk i sit udtryk. Det skal ikke bare ligne, det skal også være ægte læder..

Kollektionen vil med tiden blive udvidet, da flere idéer er på tegnebrættet.

Håndværket

Alle produkter laves i hånden helt uden maskiner - og med stor respekt for det gamle håndværk og de gamle saddelmager-traditioner.

Læderstykkerne skæres ud med hobbykniv og bliver omhyggeligt syet med færdigvokset hørtråd, hvilket er særdeles slidstærkt, Det færdigsyede produkt gennemgås systematisk for at kvalitetssikre produktet. Da alt laves i hånden, kan små millimeter-forskelle forekomme, da produktet ind imellem skal tilrettes.

Alle produkter er godt mættet af læderfedt, når de sendes afsted til kunderne, det anbefales dog at man ind imellem behandler produktet med læderfedt for almindelig pleje og vedligeholdelse. Gold Quality læderfedt anbefales.

Alle produkter kendes på viben, som er mit logo - og navn - og derfor er præget ind i alle produkter.

Mange tak til min mand, Lars Skinhøj, for hjælp med hjemmeside og billeder. Han er ejer og stifter af arkitektfirmaet Ark+

så har du brug for en arkitekt så kig på www.ark-plus.dk  

 

Følg mig gerne på Instagram: karenvibe.studio

BE OUR FRIEND

BRUG FOR ASSISTANCE?

 

+45 31 25 71 14

karenvibestudio@gmail.com

 

© 2016 Handmade by Karen Vibe