Læder: natur og produkt

Læderet som taskerne syes med er ægte kernelæder. Dvs at det er det yderste hudlag fra køer, okser og kvier som i forvejen er sendt til slagtning.

Læderet er miljøvenligt forarbejdet og garvet med naturlige garvestoffer fra fx bark og frugter - dets overflade bliver derved bevaret i sin naturlige form.

 

Læder er et af naturens mange vidundere, som i vid udstrækning har været anvendt i beklædningsindustrien og møbelindustrien. Læder kan tilføre de fleste miljøer noget naturligt, klassisk, elegant og autentisk. Man kan heller ikke undre sig over, at nogle af de mest ikoniske møbler verden over er fremstillet i kernelæder, da det med sin naturlige og smukke patina udstråler en eksklusivitet ud over det sædvanlige.

 

Kernelæderet vil altid være “sin egen” forstået på den måde, at det med sin smukke patina er med til at fortælle en historie om et levet liv - og dermed noget levende. Hvert stykke læder har sin egen struktur og sit eget naturlige udtryk. Dette er ikke en fejl men en naturlig del af dyrets levede liv. Læderet både dufter godt og føles godt - fordi det er den ægte vare.

 

Kernelæder er særdeles slidstærkt og kendt for sin smukke patina. Læderet vil blive mørkere med tiden og patinerer smukt, hvilket har været med til at gøre det så eftertragtet som materiale i mange sammenhænge. Jeg er ikke meget for ordet trend men værdsætter godt håndværk og ting der holder i mange år. Ting skal kunne tåle at blive brugt uden at gå på kompromis med æstetikken - dette bidrager blot til eksklusiviteten.

BE OUR FRIEND

BRUG FOR ASSISTANCE?

 

+45 31 25 71 14

karenvibestudio@gmail.com

 

© 2016 Handmade by Karen Vibe